kropsterapi

KROPSTERAPI – få kontakt til kroppen og genfind balancen

Kropsterapi er en helhedsorienteret behandlingsform, hvor fysiske og psykiske udfordringer anskues og behandles som forbundne. Mange mennesker oplever i dag stress, uro eller spændinger i kroppen, og her kan kropsterapi være en dybdegående og effektiv måde at arbejde med både kropslige og mentale belastninger.

Fra min praksis i Skæring Strand nær Aarhus, kan jeg hjælpe dig med at skabe ro på nervesystemet og afhjælpe kropslige udfordringer, ved at hjælpe dig til at forstå og tackle de bagvedliggende årsager til dine symptomer. Vi arbejder særligt med regulering af dit nervesystem, som fundament for at give kroppen plads til at slippe det der ikke længere tjener den.

HVAD ER KROPSTERAPI?

Kropsterapi tager udgangspunkt i, at kroppen og sindet er tæt forbundne. Når vi oplever stress, pres eller følelsesmæssige udfordringer, kan det sætte sig i kroppen som smerter, uro og hormonelle ubalancer.

Behandlingen hjælper kroppen med at slippe spændinger og genfinde sin naturlige balance. Mange oplever efter en behandling en følelse af ro, lethed og større kontakt til sig selv.

Gennem kropsterapien arbejdes der blandt andet med:

  • pulserende massage

  • tryk på kroppens zoner og muskler

  • åndedrætsarbejde

  • nænsom guidning og kropslig opmærksomhed

  • samtale om hvad der rør sig i dit liv

LÆR AT FORSTÅ KROPPENS SIGNALER

Kroppen husker, og giver ofte signaler længe før vi selv bliver bevidste om, hvad der er på spil. Spændinger, træthed eller uro kan være tegn på, at noget har brug for opmærksomhed. At den for længe har måtte bære på noget alene.

Gennem kropsterapi kan du lære at lytte til kroppens sprog og blive mere bevidst om, hvad din krop fortæller dig. Hvornår trækker den sig sammen, fryser og gør sig klar til kamp? Og er der særlige situationer eller relationer som fremprovokere sider af dig selv du synes er svære at være med?
Igennem kropsterapien forsøger vi at skabe større selvforståelse og støtte dig i at slippe hvad der ikke længere tjener dig. Vi arbejder med at regulere nervesystemet, så du kan føle dig tryg i egen krop og måske endda begynde at skabe de ønskede forandringer du har for dit liv og fremtid.

Kropsterapi kan hjælpe dig som oplever:

  • uro i kroppen

  • stress og udbrændthed

  • spændinger i nakke, skuldre eller ryg

  • søvnproblemer eller udmattelse

  • tankemylder og selvkritik

  • hormonelle ubalancer og smerter ved menstruation

  • at føle dig fastlåst i gamle reaktionsmønstre

  • at stå midt i livsovergange, relationelle brud og måske tab

  • angst, depression eller at du lever med en diagnose

  • at have brug for hjælp til at komme ned i kroppen

Hvad sker der i en behandling?

Vi begynder din behandling med en samtale, hvor du får lov til at lande i rummet og får mulighed for at dele hvad der fylder lige nu. Det er ikke nødvendigt at have det hele formuleret på forhånd eller vide præcist hvad du ønsker at få ud af behandlingen. Nogle kommer med konkrete mål - andre med en følelse af at noget er off. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Herefter, kommer du op at ligge på massagebriksen og bliver pakket ind i et tæppe.
Sammen går vi på opdagelse i det du mærker. Jeg bruger mine hænder til at skabe bevægelse i din krop med pulserende massage, trykker, mærker og fornemmer. Kigger på hvad der sker med dit åndedræt, tjekker ind med dig og samtaler om det der dukker op. Behandlingen slutter af med en lille stund for dig selv på briksen; 5-10 min, til at mærke hvad der er sket i kroppen, og med plads til at integrere, inden vi runder helt af og sender dig ud i verden igen.

For nogle kan behandlingen give en føles af at brikkerne falder på plads. At noget som før var en fornemmelse pludselig får et sprog. At det giver mening hvorfor kroppen larmer eller føles svær at få kontakt til.

KROPSTERAPI I SKÆRING STRAND NÆR AARHUS

Jeg tilbyder kropsterapi i rolige og trygge omgivelser i Skæring Strand nær Aarhus. Her er der plads til at sætte tempoet ned og give kroppen mulighed for at slippe spændinger og finde tilbage til sin naturlige balance.

Alle behandlinger tager udgangspunkt i dig og dine behov. Sammen arbejder vi med at skabe mere ro, kropslig bevidsthed og balance i din hverdag.

Læs mere om min rejse hen mod kropsterapien eller book en gratis og afklarende samtale.