NADA-akupunktur
Hvad er NADA akupunktur?
NADA er en særlig form for øreakupunktur, hvor fem små nåle placeres i specifikke punkter i øret.
NADA er en skånsom metode til at understøtte kroppens egen evne til at skabe ro, balance og regulere.
De 5 nåle placeres i hvert øre, hvorefter man sidder eller ligger ned i min 45 min. for at opnå bedst mulig effekt.
Metoden stammer oprindeligt fra USA og anvendes i dag over hele verden til at skabe ro i nervesystemet og støtte kroppens egen regulering.
NADA akupunktur er kendt for sin beroligende og stabiliserende effekt og bruges ofte ved:
stress og uro
angst eller indre spænding
søvnproblemer
følelsesmæssig ubalance
tankemylder
behov for ro og grounding
ptsd, afhængighed og diagnoser
Under behandlingen sidder eller ligger du afslappet i rolige omgivelser, mens nålene arbejder i kroppen. Mange oplever en følelse af dyb ro, indre stilhed og afspænding.
NADA kan bruges i kombination med andre behandlinger, men kan også stå alene.
NADA er dokumenteret for et vælg af positive virkninger på mental sundhed og stress. Læs mere på Nada Danmark.
Nada i dit eget hjem
Udover at give NADA i min klinik, tilbyder jeg også at køre ud til dig og sætte nålene i, hvis du foretrækker roen fra dit eget hjem. I dette format, instrueres du i hvordan du/partner selv fjerner nålene igen på en forsvarlig måde. Kørselsbidrag kan forekomme.
Kombinationen af NADA og fodmassage
Når NADA akupunktur og fodmassage kombineres, arbejder behandlingen både med nervesystemet og kroppens energibaner. Lidt forsimplet kan man sige at NADA hjælper med at skabe ro og stabilitet i sindet, mens fodmassagen stimulerer kroppens fysiske balance.
Kombinationen kan derfor være særlig effektiv for dig, der ønsker en behandling, der både virker beroligende og støttende for kroppen.
Mange oplever efter behandlingen:
større indre ro
afspænding i kroppen
bedre søvn
øget energi
en følelse af balance og nærvær
NADA og fodmassage nær Aarhus
Jeg tilbyder NADA og fodmassage i rolige og trygge omgivelser nær Aarhus i Skæring Strand. Her er der plads til at sætte tempoet ned og give kroppen mulighed for at slippe spændinger og finde tilbage til sin naturlige rytme.
Behandlingen tilpasses altid dig og det, du kommer med – uanset om du søger ro i en travl periode, støtte i en personlig proces eller blot ønsker mere balance i kroppen.